For vores kunde PwC, søger vi en erfaren leder med økonomisk baggrund og stærke digitale kompetencer til at stå i spidsen for PwC One Business Center (OBC) i Vejle. I rollen får du det overordnede ansvar for konsolidering, standardisering og digitalisering af bogførings- og rapporteringsprocesser på tværs af OBC kontorer i hele landet. Opgaven omfatter både nuværende og nye kunder, og du får derfor også ansvaret for at drive en vækstagenda i PwC´s særlige fokusering på små og mellemstore virksomheder (SMV).
SMV markedet er et af fire strategiske markedssegmenter i PwC, og under hastig forandring grundet nye digitale aktører og hastig udvikling i teknologiske muligheder. Gennem betydelige investering i digitale kundevendte løsninger som PwC One View og optimering af interne processer ved udbredt brug af digitale værktøjer, er det PwC´s klare ambition at fortsætte med at vækste forretningen og opretholde en markedsledende position.
Om PwC One Business Center:
PwC One Business Center er PwC´s fokusering på at give kunderne tid til mere, ved at lette den administrative byrde gennem håndtering af kundens bogføring, lønadministration og regnskabsudarbejdelse. I dag består centeret af ca. 100 kollegaer på tværs af landet. Ansvaret for at drive den digitale agenda og arbejde standardiseret og effektivt, udspringer fra vores PwC kontor i Vejle. Kontoret i Vejle består af 15 medarbejdere, der arbejder med bogføring og regnskabsudarbejdelse ved brug af digitale værktøjer. Det bliver dit ansvar at lede teamet i Vejle, sikre et godt fællesskab og arbejdsmiljø, samt levere høj kvalitet mod kunderne.
OBC har en betydelig vækstagenda med udgangspunkt i en udvidet ydelsespalette og stigning i markedsandele, og du vil derfor få en afgørende rolle i at sikre profitabel vækst. Den rigtige kandidat skal naturligvis opbygge stærke relationer og kunne drive salg via kollegaer i OBC og revisionsforretningen, samt det SMV salgsteam, der arbejder på tværs af landet.
Hos PwC One Business Center arbejder vi standardiseret med digitale værktøjer. For at komme i betragtning til jobbet, skal du have erfaring med digitale transformation, og ønske at drive
udviklingen af digitale værktøjer, samt sikre best practice i brugen af værktøjerne på tværs af hele OBC.
Dine faglige kompetencer:
Du skal være en erfaren leder der opnår følgeskab og driver forandring
Økonomisk baggrund vil være en nødvendighed - meget gerne med en revisions- eller CFO baggrund
Dokumenteret erfaring med at drive, samt implementere digitale værktøjer i regnskabs- og bogføringsprocesser
Du skal kunne drive salg via relationer både internt og eksternt
Du skal have fingeren på pulsen i forhold til teknologiske løsninger - indsigt og interesse
Projektledelseserfaring - meget gerne inden for digitalisering og med stærk forståelse for at drive IT-projekter
Dine personlige kompetencer:
Du skal være nytænkende og passioneret efter at drive forandring
En nærværende og inspirerende leder der udstråler ro i en til tider kaotisk hverdag
Du skal trives i et miljø hvor mål og planer fastlægges, mens vi er i gang
Du skal være struktureret og procesorienteret
Bevare helikopteroverblik - men kunne dykke ned og forstå detaljen, når det er relevant
Samarbejde og relations skabende
Stærke kommunikationsevner
Kan tage styring i et projekt samtidig med, at sikre følgeskab fra interessenter i projektet
Om PwC
Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Coresearch på 7026 0326 eller
sende os dit CV på job@coresearch.dk
Komentáře