top of page

Integrated Solutions Specialist

Combining human and machine intelligence


Drømmer du om at hjælpe globale virksomheder med deres Supply Chain udfordringer gennem state of the art data-drevne planlægningsløsninger? Så er PERITO Consulting det rigtige næste skridt i din karriere.


PERITO’s Supply Chain Planning løsning (PERITO IBP 360) er rygraden i planlægningen for deres store nordiske kunder, og løsningen er stærkt positioneret på det nordiske marked. PERITO arbejder med de nyeste teknologier og løser de udfordringer, som andre må sige nej til.


PERITO’s brændstof i det daglige er komplekse Supply Chain planlægningsudfordringer, hvor de hjælper deres kunder med at omdanne forretningskritiske udfordringer til konkurrencemæssige fordele via data-dreven planlægning og løbende optimering. PERITO’s løsninger rammer direkte ind på C-level, da de arbejder i selve hjertet i virksomhederne.


PERITO er vokset kraftigt gennem de seneste år, og da væksten vil fortsætte, søger de nu nye kollegaer til at tilslutte sig teamet af meget erfarne Supply Chain konsulenter og data eksperter.


Din rolle…


Du bliver en del af et dynamisk team, hvor du sammen med erfarne konsulenter, får ansvaret for at implementere PERITO’s løsninger hos deres kunder både i Danmark og globalt. Dine opgaver vil dække bredt og kræve din forretningsforståelse, tekniske evner og erfaring med Supply Chain løsninger samt dit naturlige konsulentgen og gode evner indenfor projektledelse:


  • Sætte dig grundigt ind i nye virksomheder og deres særlige Supply Chain udfordringer

  • Opsætte og justere dataflows med udgangspunkt i din stærke dataforståelse

  • Facilitere teknologiafklaringer, gennemskue komplekse problemstillinger og skabe klarhed i formidling af kundens værdiskabelse

  • Afholde workshops samt udarbejde forretningsløsninger og kravspecs.

  • Og ikke mindst sikre at kunden når godt i mål!

Om dig…


Som Integrated Solutions Specialist, er du som person opmærksom, lyttende og kan begå dig blandt alt fra brugere og teknikere til styregrupper og direktioner i nogle af landets største virksomheder og organisationer. Du har et godt drive og er motiveret for at lykkes, skabe værdi og vise vejen for kunderne. I din tilgang til opgaverne, er du i høj grad kreativt tænkende og løsningsorienteret og smøger gerne ærmerne op og hjælper til, når det er nødvendigt.


Derudover forestiller vi os, at:

  • Du er stærk på data - validation, sanity check, ad hoc analysis, ETL pipelines etc.

  • Du kan SQL, eller er velbevandret i et lignende sprog, og er i stand til egenhændigt at lave datatransformationer

  • Du har erfaring med/forståelse for at identificere datakilder i et større ERP landskab (transactions, master data, planning, etc.)

  • Du har et godt indblik i Supply Chain eller stort ønske om at få det

  • Du har måske prøvet kræfter med internationale leverancer

  • Du har en universitetsuddannelse og flere års erfaring

  • Du er en dygtig kommunikator, både på dansk og engelsk

Dit nye team…

Stillingen vil indebære en udstrakt grad af frihed under ansvar i en stadig voksende organisation fordelt i DK, Ukraine og Indien med hovedkontor i Holte. Du bliver en del af et stærkt fagligt og professionelt team, der hver dag arbejder på at finde de bedste og mest relevante og værdiskabende løsninger for kunderne.


Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte CoreSearch på +45 7026 0326 eller sende dit CV til job@coresearch.dk




Comments


bottom of page