top of page

IT Operations Manager

Til et af dansk-svensk største Konsortier - Øresundsbron




Vil du være med til at understøtte Øresundsbrons digitaliseringsrejse, og har du både teknisk forståelse og forretningsforståelse? Er du god til at kommunikere på tværs af fagligheder og interessenter? Så har Øresundsbron brug for dig! Øresundsbron søger en IT Operations Manager til ledelse og udvikling af deres IT-infrastruktur og drift i en nyoprettet stilling!


Øresundsbron er på en spændende digitaliseringsrejse for at øge integrationen mellem landene, skabe en enestående kundeoplevelse og få en mere effektiv og veldrevet bro. Lige nu bygges en helt ny backend, og roadmap for 2024-25 indeholder blandt andet strategiske platforme for ERP og CRM såvel som en integrationsplatform, web og app.


Som et led i digitaliseringsrejsen er der dannet en ny enhed kaldet Digitalisering og IT (DoIT), med et Product Management team, et Digital Udviklingsteam og et IT Operationsteam.

Du vil i rollen som IT Operations Manager få ansvaret for at levere teknologiservices gennem sikker og effektiv drift af hybrid infrastruktur, udvikling og levering af værdiskabende IT services og brugersupport.



Din rolle…


Kunder og kollegaer er afhængige af høj driftsstabilitet og brugervenlighed i hverdagen. Som IT Operations Manager er du ansvarlig for at teknologiservices er tilgængelige og sikre, samt optimeret til et forretningsbehov i stadig udvikling. Du er en vigtig spiller på digitaliseringsrejsen, hvor du i samarbejde med Digital Udvikling sikrer at løsninger er driftbare og supporterede, og du udvikler og vedligeholder infrastrukturen så den understøtter det eksisterende applikationslandskab med fleksibiliteten til at imødekomme hyppige ændringer.


Dine opgaver….  


· Vedligeholde og kommunikere Øresundsbrons vision og implementere digitaliseringsroadmap

· Designe, implementere og vedligeholde en sikker og compliant hybridinfrastrukturarkitektur

· Udvikle og levere IT-ydelser og IT-support

· Ansvarlig for IT-beredskab

· Levere brugervenlig og sikker end user computing

· Drifte og vedligeholde Identity og Access Management platforme

· Udvikle og implementere Øresundsbrons modern workplace baseret på M365

· Styring af IT-leverandører for at sikre den rette kvalitet af leverancer

· Lede og udvikle et motiveret team

· Bidrage til en samlet digitaliseringsvision, herunder udvikling og vedligehold af et samlet infrastrukturlandskab

· Budgetlægning og -opfølgning



Vi tænker, at du …

· Trives med udfordringer og god til at tænke nyt, samtidig med at du er engageret i dine kollegaers hverdag

· Har gode samarbejdsevner med fokus på brugeroplevelsen og forretningsbehov

· Trives med langsigtede mål og er god til at planlægge

· Har minimum 3-5 års erfaring som leder af et drifts- eller infrastrukturteam eller lignende rolle

· Stor erfaring med IT Service Management og procesoptimering

· Stærkt leverancefokus og erfaring med implementering og drift af hybridinfrastruktur

· Arbejder struktureret og er vant til at proaktivt at drive projekter frem

· Har en relevant videregående uddannelse og er flydende i dansk eller svensk

· Ønsker at opbygge og være personaleleder for et mindre team




Øresundsbron tilbyder! 


En spændende rolle i et af de største og mest succesfulde dansk-svenske teamwork. Kulturen er et herligt mix af dansk og svenske kulturer, hvor man siden broen åbnede, har fundet hinanden i et samarbejde præget af gensidig tillid og hjælpsomhed i en åben dialog. Organisation med 120 medarbejdere er præget af proaktivitet og fleksibilitet og som driver og udvikler en fast og sikker forbindelse for vej- og togtrafik over Øresund - de skaber forudsætningerne for en social, kulturel, økonomisk og miljømæssig værdi for deres kunder, ejere og omverdenen. Øresundsbron er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat.


· En afvekslende hverdag med skønne kolleger

· En unik arbejdsplads, der er med til at skabe enhed i hele Øresundsregionen

· Mulighed at arbejde på distancen/remote et par gange ugentligt

· Du vil dele din arbejdstid mellem vores kontor i Malmø eller København (Ørestaden)



Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CoreSearch på tlf. 7026 0326. Du er også hjertelig velkommen til at sende dit CV på job@coresearch.dk.




Comments


bottom of page