Til Fintech startup
For vores kunde Kompasbank søger vi en senior Software Developer med passion for Cyber Security. Kompasbank har nemlig bygget en ny bank – helt fra bunden.
Det betyder, at deres tilgang til teknologi er helt unik i forhold til deres danske kollegaer. De er stolte af at have bygget den første bankplatform i Danmark som er 100% cloud baseret, og mere end det, så er den 100% serverless. De er en tech organisation med rod i det danske tech. startup miljø og de insisterer på at følge med teknologiudviklingen, og på nogle områder, at være forud.
Så motiverer det dig at have grundlæggende indflydelse på hvordan topmoderne systemer designes og implementeres? Så skal du være med til at danne stammen af deres team. Du behøver ikke have bankerfaring, for de insisterer på at bygge bank på en hel ny måde. Som bank står vi ud for nogle særlige udfordringer når det kommer til cybersikkerhed. Deres trusselbillede er markant anderledes end den gennemsnitlige tech. virksomhed, og her kan man for alvor få sine interesse og evner inden for cybersikkerhed i spil.
Deres bankplatform er bygget udelukkende med serverless teknologier. De mener at boilerplate er fortid - og at man skal lade løste problemer være løste problemer. De investerer deres tid der hvor de virkelig kan gøre en forskel og bringe noget unikt til bordet, og det er der heldigvis masser af. De er baseret på AWS, så det er en stor fordel hvis du er bekendt med AWS services og hvordan AWS-infrastruktur sikres bedst muligt. Så er du en erfaren udvikler med en særlig interesse for cybersikkerhed, så er det netop dig vi leder efter.
Vi tænker, at du har:
Har 5+ års erfaring med softwareudvikling
Har en uddannelse inden for Computer Science
Har interesse og/eller kompetencer indenfor serverless (kodning, design, arkitektur. mv.)
Mener at infrastructure as code er en åbenbaring
Nysgerrig på eller har erfaring med distribuerede systemer
Har dybdegående erfaring med TypeScript, Java, C# eller Go
Bredt kendskab til AWS services
Erfaring med og stor interesse for cybersikkerhed
Er motiveret af tanken om at bygge noget helt nyt
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og kunne tænke dig at blive en del af deres spændende rejse - så vil du blive en del af det hold som udgør stammen af deres Tech Crew. Det betyder, at du vil være med til at træffe grundlæggende beslutninger såsom hvordan deres systemdesign og arkitektur udvikler sig eller hvilke teknologier og programmeringssprog der er bedst til at løse de konkrete udfordringer som de står overfor.
Kompasbank – Fremtidens bank for erhvervslivet:
De små og mellemstore virksomheder er essentielle for vores samfund. De udgør vækstmotoren i økonomien, de skaber nytænkning og innovation, og det er her, der bliver skabt arbejdspladser og værdi for os alle. Kompasbank er sat i verden med det ene formål at accelerere denne vækst med finansielle produkter, der er formet til virksomhederne på deres præmisser.
Kompasbank er skabt med en digital infrastruktur der giver en hidtil uhørt smidighed og fart. Med Kompasbank træder den finansielle verden ind i en ny digital tidsalder. Det kommer til at få afgørende betydning for små og mellemstore virksomheder.
Kompasbank er erhvervslivet nye bank.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte CoreSearch på tlf. 70 26 03 26 eller sende os dit CV på job@coresearch.dk
Comments